Keine Hexerei, Laut für Laut lærerbog

 Velkommen til keine Hexerei

 

Allerførst noget teori: Der findes talløse, tykke tekstbøger om kunsten at lære at tale og kunsten at tilegne sig et fremmedsprog (jeg har læst en del af sidstnævnte!). Groft sagt deles teorierne i to kategorier: Enten er det tilpasning på tilpasning af medfødte grundinstinkter eller også er det en tryllemagisk proces, ofte kaldet “den sorte kasse”. Begge dele tager reelt længere tid, end det danske skolevæsen giver jer. I begynder dog ikke fra nul: Jeres elever har styr over mundmotorik, de opfatter verden (mere eller mindre) korrekt og ved, hvad et begreb eller noget uhåndgribeligt såsom et forslag og en idé er. De ved også, at hele verden ikke taler ét sprog.

   Alle tysksystemer har deres bud på, hvad der er henholdsvis nemt og svært at lære. Keine Hexerei begrunder sine bud på, hvad der er let at læse og udtale. Det vil du få at se i teksterne.

Bind 1 her hedder Laut für Laut. Fokus i denne bog er på at lære udtale og læseteknik. Ordet “læse” kommer af oldnordisk “lesa”, som betyder “samle”, for når vi læser, samler vi lydene af de forskellige bogstaver. Jeres elever har formodentlig / forhåbentlig knækket læsekoden, ellers er det ekstra dansk, der skal til. Nogle bogstaver har andre grundlyde på tysk, A og V mest tydeligt. Derfor begynder vi igen med bogstavernes lyde og sætter dem sammen til ord - lyd for lyd.

 

Efterhånden kan eleverne mere og mere. Der er lyde, der ikke har noget eget bogstav, de får specialtegn midlertidigt, mens vi lærer dem. Tilsammen udgør grundlyde, specialtegn og længere ord en læsetrappe.

 

Teksterne vil se løjerlige ud, det ved jeg godt! Ordene er valgt efter lydmæsssig sværhedsgrad. Af selv samme årsag er der både gloser og en komplet oversættelse til alle tekster.

 

Timerne skal (helst) være enten helt individuelle og tekstbundne eller fælles og helt uden tekst. Fælleslektionerne fylder man med samtaler, spil / lege, lydbanko, levende vendespil, glosememo og sketches. Der kommer anvisninger på det hele. 

I de individuelle lektioner har hver elev sin bog og læser / lytter så langt, vedkommende kan. Hver ny lyd skal vedkommende først høre og bagefter gengive for dig. De skal også læse for dig én ad gangen. Skriv ned, hvor langt hver elev kommer.

 

Og lad os så komme i gang!

 

To vigtige dogmer:

 

Læs ikke op for eleverne, mens de kan se teksten. Vejen til at lære at læse tysk er individuel. Hvis du læser op for en elev, der er længere nede ad læsetrappen end (alle) ordene i det, du læser op, lærer eleven (måske) ordbilledet - men ikke som sådan udtale.

 

Skriv ikke ord på tavlen, før alle er kommet så langt på læsetrappen, som ordene kræver. Det kan være svært at gennemskue, hvilke ord, der vil være i orden at skrive – en løsning er slet ikke at skrive.

 

Individuelle lektioner:

 

Ja, det ER faktisk meningen, at eleverne skal arbejde 100 % selvstændigt med elevbøgerne! Når de kan gengive bogstavernes lyde korrekt for dig én elev ad gangen, må de læse. De skal læse højt for dig, når du beder dem om det ved hver enkelt elevs plads. Ja, det er test - det er også din mulighed for at fange dem, der sløser eller har det svært.

 

Fælleslektioner:

 

Som noget af det allerførste tekst hilser de fire venner meget uformelt på hinanden med ordene “he du”. Derfor (og fordi det er noget af det første, man gør, når man møder en fremmed), begynder vi med en lektion i at hilse på hinanden.

Du kan bruge formen “he du” og det mere formelle “guten Tag” og VISE dine elever forskellen på de to typer hilsner: Sammen med “he du” vinker du bare til den elev, du hilser på / giver en high five, mens “guten Tag” hører sammen med håndtryk. 

 

Fylder det ikke hele lektionen, kan du fortsætte med at lære dem frasen “ich heiße” og så deres navn.

 

Når der er tid mellem levende vendespil, lyddueller, lege, mimespil og skuespil:

 

Brug den audio-visuelle metode. Den går ud på at vise, hvad du siger og sige, hvad du gør. Altså: Rejs dig op, mens du siger “steh auf”, rør din næse, mens du siger “Rür die Nase” et c. I første omgang er metoden tavs fra elevernes side - men når eleverne har hørt et udsagn få gange, kan de selv dirigere rundt med hinanden. Er man i makkerpar, der hele tiden skifter for hvert nyt udsagn, kan selv de generte nok få sagt noget. Der er jo kun én anden, der skal høre det (selv om du skal cirkulere som spion!)

 

Forslag til udsagn:

 

steh auf

setzt euch / setz dich (peg)

schüttel den Kopf

sieh rechts

sieh links

heb die Hände

schüttel die Hände

mach eine Faust

streck die Finger / die Hände

bieg den linken Arm

faß die Nase an

faß das Haar an

klatsch in die Hände

klatsch auf  die Backen

zieh an der Nase

zieh an den Ohren

geh zur Wand

zeig auf den Tisch

zeig auf den Fußboden

Faß einen Bleistift an

 

Efter alle har gengivet alfabetets lyde:

 

Spil levende vendespil med bogstaverne. Formålet er at øve lydene.

Det foregår sådan her: Skriv alle bogstaverne på A4-ark. Hvis du bruger blød blyant på 160-gram-papir, kan det ikke ses igennem, så det kan holdes hemmeligt. Der skal være to af hver. På det ene sæt skriver du “vis frem”, på det andet sæt “sig højt”. Fordel arkene mellem dine elever - du kan ikke have alle bogstaver i spil samtidig, det skal være hele par. To elever har ingen ark - de er spillere. Herefter er det som normalt vendespil. Spillerne skiftes til at trække to kort / to elever med hvert sit ark og se, om de kan få et stik.

 

Levende vendespil kan også bruges til gloser, når alle / mange elever er kommet op ad læsetrappen. Så er kortene tyske og danske.

En anden mulighed er lydbanko:

Du skal bruge et helt alfabet minus Yog F til dig selv og et tilsvarende sæt pr. 4 elever. Y og F lyder nøjagtigt som Ü og V, derfor skal Y og F mangle. Skriv bogstaverne på karton. Klip alle elevsættene op, så der kun står ét bogstav  på hvert stykke karton. Bland elevkortene godt og grundigt, før du deler dem ud.

Klip også dit eget sæt ud og bland dem. Herefter er det almindelig banko.

Når alle elever har haft speciallyde, kan de komme med i lydbanko. 

Du kan også lave en variation med ordbanko. 

Efter alle har haft lektion 3:

 

Scenen er, at frække Max får øje på Idas røde madfarve på køkkenbordet. Han snupper den, lader som om han skal tisse og hælder den i toilettet. Der er fire fotos indsat for at hjælpe på forståelsen, måske kan det stadig være svært. Et mimespil eller skuespil skulle gerne hjælpe på forståelsen. I må nøjes med at lade som om - ellers bliver I nok upopulære hos pedellen.

 

Efter alle har haft lektion 6:

 

I lektion 6 ser eleverne diftongen AI.

Spil lydduel med den. Formålet er at øve diftongen.

 

Lydduel er en variant af sten, saks, papir. På tavlen skriver du A, I og AI som hjørnerne i en trekant. Tegn pile mellem dem som trekantens sider - alle pile i samme retning, så man kan se, hvilken lyd vinder over hvilken. Alle skal spille mod alle. Sådan her ser det ud:

                                                    A

                        ↗ ↘

                                  AI              ←         I

 

Efter alle har haft lektion 7:

 

I lektion 7 ser eleverne diftongen AU.

 

Spil lydduel med dem, nu med A, U og AU. Formålet er at øve diftongen.

 

Efter mange eller ligefrem alle har haft lektion 16:

 

Leg trykdans med dem, der er kommet hertil. Dette foregår som følger:

 

Mens eleverne, der deltager i aktiviteten, efter tur siger et flerstavelsesord fra teksten, går de 1 skridt fremad pr. stavelse (det kan også være sidelæns, hvis I står i rundkreds). På den trykstærke stavelse tramper eleverne hårdt i gulvet.

 

I lektion 16 ser de for første gang ord med flere stavelser (ud over navne). Noget af det, der kan gøre stavelser svære, er dels at skille ordene rigtigt (som f.eks des-halb og ikke de-shalb, som jeg har hørt en elev fejludtale ordet), dels at lægge tryk det rigtige sted.

I danskundervisning bruger man tit at klappe antal stavelser sammen med eleverne. Det giver kun det rigtige antal. Hvis man i stedet letter måsen fra sædet og går ord med et skridt pr. stavelse, kan man trampe hårdt på den trykstærke stavelse og træde let på de øvrige. Her er det kroppen, der lærer hjernen, hvilket er sådan, vi er udviklet til at lære.

 

Du kan også introducere dem til den store, grumme ordkløver. Her skal to eller flere elever sige hver deres stavelse af et ord, mens du “skærer” (med udstrakt arm) mellem dem ved stavelsesdelingerne. Det fungerer bedst, hvis de udtaler ordene langsomt. Stå bag eleverne, der siger ord, så alle kan se, hvor du skærer.

 

Senere bliver det endnu mere relevant at kunne skille ord i stavelser, for det kan betyde noget for udtalen. Eksempel: NG er ofte et nasalt N. I ordet “eingeladen” er N og G delte, fordi “ein-” er en forstavelse.

At kunne skille ord i stavelser gør også lange ord mere overskuelige at læse, og tysk kan samme trick som dansk med at lave lange, sammensatte ord. Naturspielplatzinventarlieferung er en ordentlig mundfuld (og forekommer ikke her i bogen!).

 

Efter mange eller alle har haft lektion 17:

 

Spil lydduel med P, F og PF (som én lyd) med de elever, der er kommet hertil

 

 

Dette er mønstret: Når tilpas mange elever eller ligefrem alle har haft en ny lyd, kan du udvide levende vendespil og lydbanko med denne lyd.

Det samme kan du gøre med nye gloser.

Hvis elever blander lyde sammen, kan du sætte specifikt disse elever til at lave lyddueller med de to, de blander sammen + en tredje efter eget valg.

 

Hvis eleverne siger, de ikke forstår teksterne trods oversættelserne:

Spil mimespil eller skuespil i fælleslektionerne eller forklar dem det slet og ret i de individuelle timer. Hvis man ikke forstår, hvad man læser, gider man ikke læse videre.

 

Hvis eleverne undrer sig over, at “das”, “den” og “dem” alle bliver oversat til “-en, -et”: Du må gerne forklare dem, at tysk har tre køn - dansk har to. At tysk viser tings roller i en sætning (kasus / grammatisk led) ved at minde dem om par såsom “jeg / mig” og “vi / os”. Bare fordi der er flere variationer på tysk, er de ikke totalt udslettet på dansk. Og ROS DEM for at være skarpsynede!

 

Hvis eleverne undrer sig over “bin” og “ist” begge oversættes til “er”, så mind dem om, at de allerede har hørt tilsvarende forskel på engelsk. Og ROS DEM for at være skarpsynede!

 

For at lære hverdagstysk kan du spille sketches med dem. Fortæl om din familie, udspørg dem om deres, inden du lader dem spørge og svare hinanden. Du må forære dem alle de ord, du lyster, så længe det er MUNDTLIGT.

 

Lad dem gå i Zoo! Mange dyr hedder noget genkendeligt. 

 

Lad dem købe sig en snack ved en Imbiss. Hvis budgettet rækker, kan du købe æblejuice og danskvand til at blande og byde på Apfelschorle.

 

Und so weiter! 

 

Brug lektionernes dialoger som afsæt for samtaler om samme emne. Når de fire venner mødes med deres cykler, så spørg ind til, om eleverne har cykler. Lær dem farverne, så de kan sige noget om deres cykel. Når Udo er i skoven med sin hund, kan I tale om kæledyr et c. Selv om ordene i dialogerne er valgt ud fra kriterier om læsbarhed, er det generelt scener fra almindelige liv mere eller mindre mage til dine elevers.

 

Husk dem også på - og vis dem ved egne eksempler - at pral, overdrivelse og deciderede løgnehisotrier er helt i orden, så længe de er på tysk. Kan det få en elev med ondt i sprogmusklen til at sige noget, hvis vedkommende må være verdensmester i Formel 1 og holde ferie på månen, så bare giv los.

 

Hvornår må du skrive andre ord end dem i lektionerne?

 

Hvis jeg skulle skrive alle muligheder specifikt, ville vejledningen her blive noget nær uendelig, da jeg ville ende med stort set hele Duden. Det holder helt klart ikke. I stedet må du lytte dig frem: Indeholder et ord en lyd, mine elever ikke har lært endnu? Skriv det ikke. Indeholder et ord udelukkende lyde, mine elever har lært? Giv den gas.

Nogle få eksempler:

Bruder er som ord nemt at forstå – selv enebørn forstår konceptet bror. Men e’t siger ikke e, og r’et er grundigt kortet af, så det kan man ikke læse og udtale korrekt, før man har lært de to lydvariationer.

Großmama er lige så nemt at forstå, og bogstaverne siger deres grundlyd. Alt er godt.

Kaugummi er tre stavelser – og efter lektion 6 kan alle læse sig gennem det.

 

Lyt dig derfor frem med kritiske ører.

 

Andre forslag til aktiviteter i fælleslektionerne:

 

Spil billedlotteri med eleverne. Talløse ord lyder næsten eller helt ens på tysk og dansk, og hænger for mange med skuffen, kan det løfte humøret at blive mindet om, at det ikke er så svært igen. Sammensæt blot dine egne spilleplader med billeder af ting såsom en løve, en lampe, en giraf et c. Nettet er en guldgrube af fotos.

 

Banko er hyggeligt, men svært at lære hurtigt. Derfor må du varme op med:

 

Klyngeleg: Lær eleverne tallene 1-10 (tæl på fingrene) og lad dem så skiftes til at sige et tal mellem 2 og 10. Alle andre skal samle sig i klynger á det antal og sige “wir sind [tallet]”. Ved samme lejlighed får de også frasen “wir sind” ind på rygraden. Der vil være elever til overs i flere omgange - de kommer i klynger ved næste tal.

 

Perler på rad: Tæl videre 11-20, giv hver bordgruppe en bunke små dimser såsom centicubes fra matematiksamlingen, plusplus’er fra fritten eller de store hamaperler. eleverne skiftes til at sige et tal mellem 1 og 20, hvorefter bordgrupperne skal line dimserne op i det nævnte antal. Gå rundt og tjek.

 

Vandhop uden vand: Remsen 10-20-30 og videre på tysk.

 

Så er de klar til at få forklaret talsystemet fra 21 og opefter - og til at spille banko.

 

Stavepatruljer:

Del eleverne i grupper eller brug eventuelle bordgrupper.

Giv hver gruppe kartonstykker med bogstaver og de eventuelle nye lyde, alle i gruppen har været igennem. Der skal være flere af hvert bogstav / hver lyd, for ord kan f.eks. sagtens have mere end ét E.

Sig ord fra teksterne højt. Du skal holde dig til det, alle elever i en gruppe eller helst hele klassen vil kunne lytte sig frem til.

Du må også gerne sige ord, der rimer fuldt på ord, de har set i teksterne. Eksempel: I teksten står der “Haus”. Du må gerne sige “Maus” og “Laus”. Hvis det er svært at gennemskue, om eleverne har reel mulighed for at lytte sig frem - så hold dig til ordene i teksterne.

Hver gruppe skal hurtigst muligt op at stå langs tavlen med ordet stavet med bogstaverne.

 

Formål: At eleverne også lærer at stave / lytte sig frem til ords stavemåde. I samtaler og chunks kan eleverne sagtens møde ord, de ikke kender fra teksterne. Kan de lytte sig frem til stavemåden, kan de slå ordene op i ordbog eller på telefon = finde betydningen.

Konkurrence kan anspore nogle og være nedslående for andre. Du kender dine elever bedst.

 

Fremførelse af dialogerne i lektionerne: Det kan være dejligt trygt bare at læse noget op frem for at skulle tale frit. Hvis de kan lade mimikken følge med, kan det vise overskud og øge forståelsen.

 

Grammatiske hinkeruder: Selv om der ikke er fokus på grammatik her i Laut für Laut, optræder den jo alligevel. Har du elever, der bare MÅ forstå den bedre for ikke at gå helt i stå i læsningen, kan du tegne skemaer / kasser på gulvet (kridt går af med en våd klud!). Det kan f.eks. være:

Bøjningerne af den bestemte artikel

Bøjningerne af den  ubestemte artikel

De forskellige former af ”sein”

De forskellige former af verber (udsagnsord) i præsens (nutid) generelt

De forskellige possessive pronominer (ejestedord)

 

Hvor du har brug for at vise køn og / eller tal:

Brug bogstaverne M for maskulinum (hankøn), N for neutrum (intetkøn), F for femininum (hunkøn) og P for pluralis (flertal). Du gør dine elever en tjeneste ved at bruge disse latinske bogstaver, for oversættelsesordbøger bruger dem også.

Brug disse kasusfarver: Blå for nominativ, gul for akkusativ, grøn for genitiv og rød for dativ. Farverne kan være farvet karton fra billedkunst.

For at gøre det overskueligt, skal du kun skrive højst 3-4 artikelord ind – indtil eleverne for alvor får taget hul på das Geheimalphabet kan du også kun skrive das, den og dem. Die bliver dog en mulighed ret tidligt.

Lad de elever, der leger med dette, skiftes til at læse fra elevbogen, mens de andre hopper ind på det artikel-ord, de hører. De skarpsindige vil observere, at de hopper ind i det blå felt, når et ord er det vigtigste i en sætning, altså grundled, og ind i de røde felter, når det er en ting, der sker noget med. Det er begyndelsen til at forstå kasus og sætningsled. Du kan også nøjes med at skrive artiklerne i akkusativ, hvor det er tre forskellige for de tre køn. Så bliver det en øvelse i at huske, hvilket køn forskellige ord har.

 

Hvis du bruger det til formerne af ”sein” og andre verber:

Lad eleverne hoppe ind i entalsformerne alene og flertalsformerne mindst to sammen. Flertal skal mærkes som flertal, det vil det gøre, hvis man har en makker og er et ”wir”.

 

Illustrér lektionerne. Vi har valgt at have meget få illustrationer, selv om der kan være mere at illustrere. Det kan være med til at løfte humøret hos en tegnebegavet ordblind at folde sig ud med farverne.

 

Jorden er giftig: Hvis du projicerer et stykke tekst op på tavlen eller endnu bedre ned på gulvet i godt stort format, kan du lege jorden er giftig med eleverne:

De skal håndklaske eller træde på det, du vil øve med dem. Meget enkelt. Du kan øve at finde:

Det lange I, skrevet IE, når I har haft det.

De hemmelige lyde, når I har haft dem

Artiklerne den, dem og das

Ord med stort begyndelsesbogstav inde i sætninger , dvs. navne eller substantiver / navneord

Ord, I har haft i teksterne

Kun fantasien sætter grænser! 

 

Formålet med legen er at skærpe elevernes opmærksomhed, vise dem andre eksempler end teksternes og at give dem, der synes, det er svært, et lille pusterum - hænger man bagud, kan man kigge efter f.eks. ordet “du” og løse en nem opgave. Det giver glæde = motivation at mestre.

 

Plappergei: Kunne også hedde note om chunks.

Chunks er meget udbredt - og jo, du må meget gerne bruge dem som supplement også til Keine Hexerei, Laut für Laut. Det eneste, du ikke må, er at skrive chunks på tavlen, før alle har fået en chance for at kunne læse dem korrekt, dvs. har lært alle grundlyde og lydvarianter i ordene i dine chunks. Altså: Det er et mundtligt redskab. Indenfor det kan du slå dig løs.

Kig på kort: Nogle steder i teksten er der bynavne. Brug det som afsæt til at kigge på kort og brug gerne Google Maps. Det er en spæd forsmag på Landeskunde.

Har du efter to måneder dine elever spredt voldsomt meget ud på læsetrappen? Så er det i orden at give de, der er kommet meget langt, lidt fri fra tysklæsningen. Beløn ikke med frihed, det vil skabe misundelse og opgivelse. Beløn dem med frilæsningstid eller noget stille krea-agtigt - efter al sandsynlighed vil de langsomme hellere flække en underarm end læse frivilligt. Hvis du bedømmer, at en anden forklaring end bogens og din kan gavne de langsomme, kan du også lade de hurtige give de langsomme en hjælpende hånd. Skru også gerne op for levende vendespil, lydbanko og lyddueller og (midlertidigt) ned for de andre forslag til fælles aktiviteter.

Har du elever, der har lært alle lydvarianterne her i Laut für Laut, må du gerne give dem frilæsningsbøger til begyndere - for nu har de en chance for at kunne læse dem. Ellers er det hensigten at følge op med Keine Hexerei 2, Wort für Wort, hvor fokus er på at lære at genkende de forskellige ordklasser, og hvor vi tager mere hul på grammatikken.

_______________________________________________________________ 

 

Ja, denne lærerbog er kort. Dels er fokus i dette materiale at lære at læse og udtale tysk, fordi det er grundlaget for at tale det. Dels stoler vi på, at du som lærer selv har idéer og evner. Er du nyuddannet, har du måske erfarne kolleger eller netværk gennem DLF og tysklærerforening. Er du ikke læreruddannet, men ”bare god til tysk, burde der stadig være nok at gå i gang med. 

Viel Spaß!