QR-koder til tyske sproglyde

 A:

Ä:

B:

C:

Chinalaut:

D:

E:

Eilaut:

Erdbeerlaut:

Eulelaut:

F:

G:

H:

I: 

J:

K:

L:

M:

N:

Nachlaut:

O:

Ochsenlaut:

Ö:

Öffnerlaut:

P:

Q:

R:

S:

Schwanzlaut:

Singenlaut:

Spitzenlaut:

T:

U:

Ü:

V:

W:

X:

Y:

Z:

ß:

Final-r:

Keine Hexerei, Laut für Laut oversættelse

 Lektion 1

(De fire venner hilser på hinanden og spiser småkager)

Lea: Hej du Udo.

Udo: Hej du Lea.

Lea: Hej du Ida.

Ida: Hej du Lea.

Lea: Hvad laver Udo?

Udo: Udo spiser. Ja, det laver Udo.

Lea: Aha. Godt?

Udo: Ja, god og sød.

Lea: Ja, sød. Godt Ida!

Lektion 2

Lea: Du Udo, hvad laver Max?

Ida: Ja, hvad laver Max?

Udo: Lea, ring til knægten.

Lea: Hej du Max.

Max: Hej du Lea. Er Udo der? Og er Ida der?

Lea: Ja ja, Udo og Ida …

Max: Det er godt.

Dér kom Max.

Max: Hej du Lea.

Lea: Hej du Max.

Lektion 3

(Max ser den røde madfarve på køkkenbordet, tager den og spørger efter toilettet)

Udo: Hej du Max.

Ida: Hej du Max.

Max: Ida, hvor er lokummet? Skal, hæ hæ …

Ida: Dér, Max. Dér er lokummet.

Ida: Godt så, og nu rød. Hmm … Hvor er rød? Rød er ikke dér, ikke dér … hmm.

Lektion 4

(Max har hældt den røde madfarve i toiletkummen, og da Udo går derud, ser han det)

Udo: Føj, rød i lokummet. Max har med det her at gøre! MAX!!!

Max: Ja? Hvad er der?

Udo: Dér i lokummet.

Max: Ja?

Udo: Ja, der er rødt!

Max: Ja? Ja! Rød er i lokummet, aha …

Lektion 5

Udo: Ida, er rød dér?

Ida: Næh. Hvor er rød?

Udo: Rød er i lokummet.

Lea: Hvad? Er rød i lokummet?

Udo. Ja, rød er i lokummet.

Lea: Har Max med det at gøre?

Max: Hæ hæ.

Lea: Ha! Ja, Max har med det at gøre.

Udo: Grr! Af og til, Max …

Ida: Næh, Udo, det er godt. Lad Max være.

Max: Ja, lad Max være. Ida er god.

Lektion 6

(Aki er en lokal haj, der har forvildet sig tæt ind til land)

Af og til er hajen Aki dér ved kajen.

Lektion 7

Ida er ved kajen, og hajen Aki er ved kajen. Dér kom Lea og dér kom Udo.

Udo: Dér! Dér er hajen Aki! Lea, ring til Max.

Lea: Ja. Hej du Max, er ved kajen. Hajen Aki er der.

Max: Er på vej.

Lea: Max er på vej.

Lektion 8

Ida: Dér i bussen er Max.

Lea: Hvad? Max er i bussen? Hvor er cyklen?, Har jo cyklen, Ida har cyklen og Udo har cyklen.

Udo: Dér er Max. Max, hvor er cyklen?

Max: Cyklen er død!

Lea: Hvad? Død? Max, hvad er der i vejen med cyklen?

Max: Ja, død.Cyklen har flængen. Nå, godt, hvor er hajen Aki?

Udo: Dér. Dér er hajen Aki.

Lektion 9

(Max kaster en gren ned i vandet, rammer Ida på hovedet. Han kysser Idas hoved som undskyldning)

Max: Hej du Aki! Tyg på grenen!

Ida: AV! Sig mig, hvad laver Max?

Max: Er jo sådan’n …

Udo: Sådan’n hvad? Knægt?

Lea: Sådan’n prut.

Max: HM!

Ida: Nå ja, giv det kys og lad det være.

Lektion 10

(Max prøver at sidde bagpå, Lea vil ikke have det. Han må undvige for Ida)

Max: Hæ hæ, der er jo cyklen.

Max sad på cyklen.

Lea: Hov! Næh, du Max, skrub af, din so!

Udo: Sig mig, Max - cyklen har flængen?

Max: Ja, og?

Udo: Nåh - Max er på cyklen, og - ?

Max: Hm, nå ja. Max og Uri.

Udo: Aha! Max OG Uri!

Ida: Pas på, Max!

Max: Nå ja.

Lektion 11

(Max venter på bussen, det begynder at regne. Lea kommer kørende i bil med en forælder, hun har sin cykel bag i bilen - det er en stationcar)

Mens Udo er på cyklen, sad Max ved kajen.

Max: Adr, er jo våd! Og sad man i bussen? Nej!

Max: Hov! Hvad er det?

Lea: Hej du Max.

Max: Lea!

Lea: Ha ha, ja. På vejen: Vådt!

Max: Hvor er cyklen?

Lea. Dér. Dér er cyklen.

Lektion 12

Max er på gården med Lea. Max har cyklen med flængen. Lea gav rådet: “Læg cyklen dér ved foden.”

Max gør det.

Max: Og?

Lea: Løft cyklen sådan.

Lea: Ja, det gør man sådan. Godt, Max. Og nu, hent fadet dér.

Max: Du? Hvad laver Ida og Udo?

Lektion 13

(Ida og Udo er i et køkken, hun steger ål og giver ham det)

Ida: Spis, Udo. Tyg på ålen.

Udo: Mm, godt. Kan lide ålen.

Ida: Ja, ål er godt.

Udo: Og nu te. Ida, din fe!

Lektion 14

(Max er ude at gå og møder Ida)

Max: Uf! Kastevind.

Max: Aha, dér er læ og lunt. Sådan’n dag er god. Hej du Ida.

Ida: Dav Max.

Max: Du Ida, er der lunt dér, Ida?

Ida: Ja. Lunt og læ.

Max: Læ er godt. Læ og lunt.

Ida: Sådan’n dag er god.

Max: Ja, Ida, sådan’n dag er god.

Lektion 15:

Ida: Du, Max, har cyklen flængen?

Max: Næh, Lea gav rådet.

Ida: Det er godt, Lea er sød. Og hav laver Lea nu?

Max: Lea er på gården, ved bedet.

Ida: Hvad? I bedet?

Max: Næh, næh. Lea er ved bedet. Ved bedet med kløver.

Ida: Det er jo godt.

Lektion 16

(De er ved vandet. Udo har en modelbane, den taler de om)

Ida: Du Max, hvad er det dér?

Max: Det er båden. Båden er rød.

Ida: Og rød er i lokummet?

Max: Hæ hæ, næh. Rød er på båden.

Ida: Ja, rød er på båden og på lugen.

Max: Du, Ida, hvad laver Udo?

Ida: Udo bygger.

Max: Aha. Hvad bygger Udo?

Ida: Udo bygger toget.

Max: Aha. Hvem bygger Udo toget sammen med?

Ida: Udo bygger toget sammen med bedstefar.

Max: Aha, det er jo godt.

Ida: Udo har dalen og bjergpasset og toget. Og Udo har huset i dalen.

Max: Har Udo bygget huset i dalen?

Ida: Næh, Max, bedstefar har bygget huset i dalen. Og Udo har båden i dalen.

Max: Aha. Har Udo bygget båden i dalen?

Ida: Ja, den har Udo bygget. Båden er rød.

Lektion 17

Udo er i skoven med hunden Fifi. Fifi giver lyd: Vov, vov, siger Fifi.

Ida: Dav, Udo.

Udo: Dav, Ida.

Ida: Hvor er Fifi? Og hvad laver Fifi? Kald på Fifi, Udo.

Udo: Fifi! Hvor er du, Fifi? Godt, Fifi, der er du jo. På plads, Fifi!

Ida: Hvad har du dér, Fifi? Hvad laver du?

Fifi tygger på grenen.

Udo: Giv lige, Fifi, giv grenen.

Fifi: Vov, vov!

Udo: Godt, Fifi. Løb, Fifi. Hent grenen.

Fifi: Hov! Hvad er det? Det er jo ådslet.

Haps, siger Fifi.

Ida: Føj, Fifi tygger på ådslet.

Udo: Fifi! Føj! Lad ådslet være!

Fifi: Grrr … grrr … grrr.

Udo: På plads, Fifi.

Fifi: Vov, vov!

Lektion 18

Ida: Fifi kan lide duften i skoven. Luft og duft. Fifi kan lide skoven.

Udo: Netop! I skoven er der jo læ. Nå, hvorhen?

Ida: Hmm … dérhen. Dérhen til træet med I + U.

Udo: Hmm … dérhen?

Ida: Ja, dérhen, Udo. Fifi kan lide træet med I + U

Udo: Ja, Fifi kan lide træet med I + U, er jo stort.

Ida: Netop. Kan du lide træet, Udo?

Udo: Nå ja. Altså, godt, dérhen.

Ida: Hov! Hvad er det dér ved træet? Det er jo blåt, Findes der blå i skoven?

Udo: Hvad er der i vejen, Ida?

Ida: Dér ved træet. Altså, det er glas! Føj, glas i skoven.

Udo: Glas i skoven er næppe godt.

Ida: Nå, godt. Du Udo, sig mig - hvorfor spiser Fifi ådslet?

Udo: Fifi er jo bare Fifi, sød og dum.

Fifi: Vov, vov!

Lektion 19: Lea er i skoven

Ida: Sch, Udo. Halløj Max!

Max: Føj!. Halløj, Ida. Aha, og halløj Fifi. Hvor er Udo?

Udo: Halløj Max. Er du i skoven med Uri?

Max: Næj, med Lea. Lea er dér. Lea er i skoven med Schoko. Lea er på Schoko.

Udo: Og du er på bordet. Lea er der snart.

Lektion 20: Schoko kan lide smovsen.

Udo er nu på bordet med Max.

Ida: Hov! Kig lige, hvad Fifi har i munden. Kig på grenen i Fifis mund.

Udo: Stor!

Max: Dér er Lea på Schoko.

Lea: Halløj Udo. Ida! Så skønt, at du er i skoven!

Lea: Schoko! Nej! Max, hvad spiser du?

Max: Brød og fisk. Det er næppe godt i Schokos mund.

Lea: Næh.

Ida: Er det haj?

Max: Ha ha, næh.

Lea: Schoko, hyp! Hen til lågen. Hyp, af sted. Du er jo dum Schoko. Max, giv lige skubbet.

Max giver skubbet. Schoko slår Max over halsen med halen.

Max: Føj, Schoko, din sjuft! Helt snasket!

Ida: Schoko r snedig og kan bare lide smovsen.

Lea: Nå ja. Kig lige, Schoko, dér ved lågen er græsset saftigt.

Max, Ha ha, Lea, nu er du snedig!

Udo: Fifi, nej! Lad ådslet være, har sagt det fem gange. Er du døv?

Max: Ja, fem gange er næppe nok … altså, at Fifi har modet.

Ida: Udo, du har jo allerede sagt, at Fifi er dum.

Udo: Ja, har sagt det. Altså, Fifi, på plads! Lad ådslet være og sov ved Udos fod.

Ida: Max, har du saft?

Max: Næh, har ananas.

Ida: Mm, giver du lige?

Max: Ja

Ida: Mm, saftig!

Lektion 21: Bedstemor Nina er i toget.

Lea: Hvor er nu Ida?

Udo: Hun siger, hun vasker hånden med ananassaft.

Lea: Aha! Altså, lokummet i skoven er målet. Det er præcis så typisk som Ida er.

Udo: Nå ja, Idas mor har ret meget med det at gøre.

Max: Ha!. Sådan er mor Toni aldrig!

Lea: Og hvad med bedstemor Nina?

Max: Næh, bedstemor Nina er aldring sådan som Idas mor.

Lea: Max, telefonen giver lyd.

Max: Hallo? … Bedstemor Nina! Hvor skønt! Og du er i toget? Ses snart!

Lea: Hvad nu? Er bedstemor Nina på vej?

Max: Ja, hun er på vej. Hun er i toget og er der snart.

Dér kom Ida.

Ida: Hvor er Max?

Lea: Max får et opkald på telefonen, bedstemor Nina er i toget, og Max rendte.

Ida: Ja, Max holder ganske meget af bedstemor Nina.

Ida ser over på cyklen. “Altså, mor siger “om tirsdagen læser du og øver sangen.” Og nu er det tirsdag. Farveller.”

Udo: Lea, læser du om tirsdagen?

Lea: Næh … nu, Schoko, hyp!

Udo: Nå ja, nu er altså afsked. Sover du, Fifi?

Fifi: Vov, vov!

Udo: Ja ja.

Udo lukker lågen. Nu er ingen dér i skoven.

Lektion 22

(Foran Lea ligger en opslået bog med teksten Max sagt hallo zu Oma Nina)

Karin: Udo, læs.

Udo læser: Bedstemor Nina er i toget, og Max er der.

Karin: Godt, Udo. Og nu du, Lea. Læs, Lea.

Lea læser: Max saft hej du til bedste Tina. (Det her er svært at oversætte! Lea har svært ved at læse og læser derfor ikke det, der står i bogen foran hende)

Karin: Næh, Lea, læs lige.

Lea: Nej!

Udo: Ha ha, Lea er dum.

Lea: NEJ!

Lektion 23: Lea læser forkert.

Lea går.

Karin: Max, gå med Lea.

Max går.

Karin: Udo! Det siger man aldrig! Hvorfor siger du “Lea er dum”? Tror du det?

Udo: Næh …

Karin: Præcis! Lea læser bare forkert.

Udo: Og Lea er sød. Kan lide Lea.

Lea går til søen. Lea ser søen. Hun går i søen.

I søen lever hajen Aki. Se hajen Aki, Lea!

Nu er Max ved søen.Dér ser Max Lea og hajen Aki i søen.

Max: AV! NEJ!

Max ser træet.

Max: Hej du Aki! Ser du træet? Tyg på træet.

Max bøjer træet, og hajen Aki tygger på træet.

Max: Lea, tag fat i træet!

Lea: Du er jo klog, Max, klog og snedig.

Lea tager fat i træet. Hun bøjer grenen på hajen Aki.

Lea: Tyg på grenen, haj Aki.

Lektion 24: Max er genial.

Max trækker Lea ud af søen. Dér ser man blod i græsset.

Max: Lea, der er blod i græsset. Hvorfor ser man blod i græsset?

Lea: Hæ hæ, det er hajen Akis tand. Har bøjet grenen på hajen Aki.

Max: Hvad? Hajen Akis tand? Og du har med det at gøre? Du er jo totalt sej!

Lea: Ha ha, ja. Du er sød, Max.

Max: Du, Lea? Hvorfor har du gjort sådan? Du er jo helt våd.

Lea: Nå ja, Udo har sagt “Lea er dum”. Synes du det?

Max: Næh, af og til er Udo jo typisk dum. Du? Kig lige.

Max har bygget “A” på græsset.

Max: Lea, hvad er det?

Lea: Nå ja, det er A.

Max: Præcis.

Max bygger “H”.

Max: Og hvad er det?

Lea: Det er H.

Max: Ja. Og nu, kig engang.

Lea: HA! Du er jo genial, Max.

Lea bygger M, og hun bygger X. Hun bygger af grenen. Max har jo bygget A.

Lea: Se, Max.

Max: Netop! Nu er du genial, Lea.

Lektion 25: Lea er totalt sej.

Max: Se dér, bedstemor Nina, dér er kvæget.

Nina: Ja, se kvæget. Og se skoven dér.

Max: Dér ved kvæget er kalven. Kalven er sød. Se kalven, bedstemor Nina.

Nina: Ja ja, der ved kvæget ser man kalven. Altså, Max, hvad er der med skoven?

Max: Hmmm …

Nina: Max, er du ked af det? Hvad er der med skoven?!

Max: Ja, altså … Lea … hun er i skoven.

Nina: Ja? Og? Hvad er der med Lea? Holder du af Lea?

Max: Lea læser forkert.

Nina: Nå ja, det er næppe godt.

Max: I skoven, på træet. Udo skrev “I + U” på træet.

Nina. Aha! Holder Ida af Udo? Ja, det tror man.

Max: Og … har øvet med Lea og bygget af grenen. Hun har bygget “Max.”

Nina: Og nu holder du af Lea?

Max: Hmmm … skrev på træet.

Nina. Aha. Og nu er Lea i skoven, og du siger “se kvæget”. Det har vel ret meget med det at gøre.

Max: Lea er totalt sej.

Nina: Ja, det er hun. Præcis som dig, Max.

Lektion 26: Lea har øvet.

Lea: Karen, har øvet med Max.

Karin: Ja? Hvad har du øvet med Max? Læser du med Max?

Lea: Ja, og kan nu, kig engnag: “Lea er i skoven med Schoko og ser lågen.”

Karin: Præcis! Hvor skønt, at du kan klare det!

Lea: Max har bygget “H” og “A” af grenen. Max er helt genial.

Karin: Max har bygget det? Ja, Max, så er du genial. Du ser, at Lea er taktil.

Ida: Hvad er taktil?

Karin: Taktil er: Man tager noget i hånden. Nå - sig lige, har Max bygget S af grenen? Kan man det? Det går vel næppe.

Lea: Næh, Max har bygget S af skrald.

Karin: Af skrald, siger du?

Lea: Ja, netop. Max har bygget S af plastikskrald. Plastikskrald er jo plastisk (formbart).

Karin: Ha ha, ja. Max er snedig.

Lektion 27: Lea læser med Max.

Lea læser med Max. Hun læser i romanen. “Ved middag ser man skibet. Skibet er knaldrødt og bygget af metal. På skibet ser man manden, tynd og krum: Kaptajn Theo Blaukamm!”

Lea: Det er jo slemt, Max!

Max: Næh, det er godt, du læser jo allerede godt, Lea.

“Skibet er ved klippen. Theo Blaukamm siger til bådsmanden: “Dér er klippen. Tag skibshunden Karo og svøm derhen. Ved klippen er der dild og lam.” Bådsmand Grünschlamm siger “javel, kaptajn Blaukamm” og tager skibshunden. Ved klippen ser vandet skyggefuldt ud. Hmm, er det hajen Kuno? Skibshund Karo svømmer - og er færdig! Hajen Kuno er mæt. Bådsmand Grünschlamm svømmer og svømmer. Så er bådsmand Grünschlamm ved klippen, helt rystende.”

Lektion 28

Lea: Altså, Max, nu er det slut! Det er jo meget slemt!

Max: Kan du så godt lide skibshunden Karo?

Lea: Hmmm … ja. Kan lide Fifi.

Max: Skibshund Karo lever kun i romanen. Karo er bare sådan’n papirhund.

Lea: Det er sandt.

Hun lukker romanen, da hendes telefon giver lyd.

Lea: Halløj Udo.

Udo: Halløj Lea. Hvor er du?

Lea: Vi er her på gården.

Udo: Hvordan det, vi?

Lea: Max er her med mig. Max har øvet mere med mig.

Udo: Skønt. Du, hør! Har bygget tårnet til toget.

Lea: Ja? Må man se tårnet?

Udo: Ja, klart. Har toget i bedstefar Karls hus.

Lea: Aha. Hvor bor bedstefar Karl?

Udo: Juni Allé 14. Ida er her allerede.

Lea: Godt, ses snart!

Lektion 29

Lea: Har du bygget det her tårn?

Udo: Ja. Kan du lide tårnet?

Max: Hvem har bygget den her station? Har I bygget stationen sammen?

Udo: Ja, det har vi. Vi har bygget den lokale station.

Max: Ja, det ser vi. Kan man bygge stationen i Mainz?

Karl: Hvorfor? Hvad er der med denne station i Mainz?

Max: Bedstemor Nina bor i Mainz. Hendes hus ser ud som dette hus dér.

Ida: Hvad? Det store hus?

Max: Næ, det grønne hus ved siden af det store hus. Hun bor dér og betaler husleje til Florian Hain.

Karl: Hvem er Florian Hain?!

Max: Florian Hain bor i det store hus. Florian kan lide kunst og farver og maler bedstemor Ninas hus. I maj var huset blåt, i juli var huset gråt. Allerede i august var huset grønt.

Lea: Det er jo mange farver!

Karl: Ja, det kan man sige.

Max: Bedstemor Nina får dette brev i august: “Kære fru Hagen, huslejen er nu 5000”.

Karl: Det er jo’n høj husleje.

Max: Ja. Hun har sagt “bolighaj” til ham.

Lea: Og hvad har Florian så sagt?

Max: Florian har kun sagt “Ser De, fru Hagen, med så mange skønne farver bliver huslejen mere.”

Ida: Har hun så betalt Florian?

Max: Næh. Hun har smidt farver på Florians hus. Så har Florian sagt “Huslejen er 5000 pr. halve år. Det går fint.”

Lektion 30

Max: Vi kører - altså mor Toni og Max her - på mandag med toget til bedstemor Nina i Mainz.

Karl: Hvordan ser Florian Hains hus ud? Har Florian farverne på huset?

Max: Det ser vi på mandag … Du, Udo, hvor er den røde båd i dalen?

Udo: Dér.

Max: Er den røde båd bygget af metal?

Udo: Næh, af plastik. Ser du dette hus og dette tårn? De er bygget af plastik.

Lea: Hmmm … læser med Max. Vi læser romanen “Kaptajn Blaukamm og det røde metalskib”.

Udo: Aha. Den røde båd her er kun bygget til toget og tilhører vel næppe kaptajnen.

Lea: Næh, det kan vi se.

Ida: Er hajen Aki et eller andet sted?

Udo: Næh, god idé, Ida! Hajen Aki kunne svømme dér i søen.

Lektion 31

Karl: Altså, jeg må have kaffe! Vil I have kaffe?

Udo: Næh … vi vil helst have te.

Karl: Det er helt fint. Vi går i køkkenet og vælger os kopper.

Ida: Hvorfor er der så mange kopper på bordet?

Karl: Dér oppe er der ikke plads nok. Nå, vil du have denne kop med blomster, Ida?

Ida: Næh, jeg vælger mig den blå kop dér. Jeg kan vældigt godt lide blå.

Lea: Du går jo aldrig med blå. Hvorfor ikke?

Ida: Det må jeg ikke. Mor siger, at blå ikke er til piger.

Lea: Virkelig? Hm.

Max: Jeg kan jo lide rød, og jeg kan lide grøn som dig, Lea. Jeg har grønne gymnastiksko.

Udo: Jeg tager den grå kop.

Karl: Og jeg har allerede den sorte kop. Alt i orden.

Lea: Er der en smule mælk?

Karl: Jeg kigger lige … næh, det er der ikke.

Lea: Så vil jeg ikke have noget. Jeg kan kun lide te med mælk.

Lektion 32

Karl: Sig mig, Max og Lea, hvad har I lavet denne dag?

Lea: Vi har læst. Vi læste den her vildt godt historie: Kaptajn Theo Blaukamm og det knaldrøde metalskib.

Karl: Jeg har aldrig hørt den historie. Er den virkelig så vældigt god?

Lea: JA! En gang imellem kan jeg dårligt læse mere og må lukke historien indtil næste dag.

Karl: Hvem har valgt denne historie?

Max: Mig. Historien tilhører bedstemor Nina, hun har lånt mig denne historie. Jeg vidste, at historien er god.

Udo: God til dig?

Lea: Og til mig!

Max: Naturligvis. Du er jo vildt sej, Lea.

Max bliver helt rød i ansigtet, og på Karls ansigt ser man smilet.

Karl: Jeg tror, at man du kan se noget vigtigt …

Pludselig går Lea ud, Max går med. Max er rød i ansigtet. Lea tager Max’ hånd.

Lea: Jeg holder af træet i skoven, Max. Jeg så, hvad du har skrevet på det.

Lektion 33

Max: Altså … manner, Lea.

Lea: Er det bedst, hvi vi går ind i køkkenet?

Max: Ja. Du? Sig lige, på hvilken da har du set træet?

Lea: Dén dag bedstemor Nina var her sidste gang. Hvorfor da?

Max: Bedstemor Nina snakkede med mig sidste gang, hun var her. Hun kender mig virkelig og spurgte “Holder du af Lea, Max?”

Lea: Ja, hun kender dig virkelig.

Døren åbser sig, og Udo er der.

Udo: Jeg vil gerne sige undskyld, Max og Lea.

Lea: Ja, det går nok. Sådan noget må ikke skille os ad, os fire!

Udo: Næh, det ville være meget slemt.

Ida: Det er pænt (af dig), Udo. Jeg har denne pose kiks her, lad os sætte os og spise kiksene.

Lea: Mmm, ja! Hvor mange kiks er der? Seks? Hvis du har seks kiks, er der nok til os alle.

Ida: Jeg har 11 kiks. Seks er med solbær, fem er med hindbær.

Udo: Man kan altså vælge mellem flere slags.

Karl: Hvilket udvalg!

Lektion 34

Karl: Disse kiks smager jo vældigt godt. Det er et held, at jeg spiser dette bagværk så sjældent og derfor ikke er tyk.

Ida ser på ham. På Karls ansigt ser man det salige udtryk.

Lea: Ja, de er rigtigt gode. Ida, kan du sende mig opskriften?

Ida: Klart. Kan jeg bage dem på gården? Dér er bageovnen jo alligevel.

Max’ telefon giver lyd.

Max: Øjeblik … Ja? … jeg har pakket jakken … helt øverst i bagagen … ja, den røde jakke, tante Elke sendte mig … ja, til fødselsdagen … ja, ses snart.

Max: Undskyld. Jeg må køre tilbage til huset, det siger mor.

Ida: Du kan tage den sidste kiks med.

Max: Mmm, skønt.

Max kigger en sidste gang på banen.

Max: Udo og Karl, det er virkeligt flot, bane og det hele. Når I bygget broen, må jeg så se den?

Karl: Naturligvis, Max. Farvel så længe. Jeg vil gerne bygge kædebroen, hvad siger du, Udo?

Udo: Ja, kædebroen … det ville være noget fantastisk.

Max går.

Lektion 35

Udo: Holder Max virkelig så meget af dig, Lea?

Lea: Ja, det tror jeg. Han har jo skrevet på træet.

Udo: Træet? Hvilket træ?

Lea: Træet i skoven. Det samme træ, som du har skrevet på.

Karl: Har denne knægt skrevet på træet? Hvad skrev han på træet?

Ida: Han skrev I + U. Jeg har bedt ham om det.

Karl: Så er der altså forskellige hjerter på træet. Sådan’t et skønt træ ville jeg gerne se. Det var præcis sådan med den første kærlighed.

Ida: Hvem var hun?

Karl: Hun hed Erna, men jeg kaldte hende Ernchen. Jeg boede dengang i Berlin og var gerne i Tiergarten. Hun var servitrice og gav mig øl og ål med peber. Jeg indtager meget gerne ål med peber.

Ida: Var Erna, den skønne sevitrice, forelsket i dig?

Karl: Ja, det var hun. Vi planlagde ferie ved havet.

Lektion 36

Ida: Hvordan var ferien ved havet så?

Karl: Ferien blev ikke til noget. Ernchens far var imod den, han var overlærer på kostskolen , og jeg var bare i slagterlære.

Udo kigger på uret.

Udo: Jeg vil gå, jeg må ikke glemme at opdrage Fifi, så han ikke æder vores aftensmad.

Karl: Ja, det er jo meget vigtigt!

Udo: Ja. I går aftes åd Fifi kalveleveren.

Ida: Fifi er snedig.

Karl: Snedig? Pfff, han må først opdrages bedre.

Udo: Præcis, og derfor vil jeg køre. Farvel, bedstefar.

Karl: Farvel, Udo. Hils dine forældre.

Lektion 37

Alle tre - det vil sige de to piger og Karl - sidder i bedstefar Karls køkken.

Lea: Blev du egentlig slagter? Og hvordan er det at være slagter? Er det egentlig ikke et skrækkeligt arbejde?

Karl: Ja, ved du hvad, det kan jeg ikke fortælle dig, fordi jeg kun har arbejdet helt kort som slagter, halvandet år. Jeg var virkelig kun i lære.

Ida: Hvorfor da? Havde Ernas far noget med det at gøre?

Karl: Nej, min stump, Ernas far, hr. Reinhart, havde intet med det at gøre.

Bedstefar Karl tier kort tid.

Karl: Tilgiv mig, men det gør mig altid ked af det at berette om dén tid. Min far var jernbanearbejder - ja, derfor har jeg en modelbane - og der var engang en ulykke ved banen. Han blev blind ved dén ulykke og var helt fortvivlet.

Ida: Det er jo skrækkeligt.

Karl: Ja. Men hans bror havde en bondegård, og der var plads til os, hvis bare vi arbejdede. Min mor, min søster Heidi og jeg måtte arbejde på gården. Gården lå desværre ved Lüneburger Heide. Dermed blev der ingen videre historie med Ernchen og mig, hun blev i Berlin.

Lektion 38

Karl: Altså, lad os være mere muntre! Du, Ida, siden du så gerne bager, vil du så ikke have nogle æg med hjem? Man skal jo alligevel putte æg i godt bagværk.

Ida: Åh ja, meget gerne, bedstefar Karl. Det vil jeg gerne. Vil du så have noget bagværk tilbage?

Karl: Du er en fin lille pige, der sikkert kan producere fint bagværk. Jeg vil gerne have nogle kiks.

Ida: Bedstefar Karl, kan du så ikke lide æg?

Karl: Åh jo, jeg elsker bløde æg. Helst min hvide hønes æg. Den kulørte hønes æg er mindre og bliver aldrig bløde i (meget) varmt vand. Jeg tror, de andre høns egentlig er misundelige på den hvide høne, fordi jeg helst spiser hendes bløde æg.

Ida: Kære bedstefar Karl, hvad hedder den hvide høne med de bløde æg? Har den et navn?

Karl: Ja, den har et navn. Den hedder egentlig blytækker, fordi den lægger bløde, hvide æg, men vi kalder den mest hemmelighed.

Lea: Hemmelighed? Hvorfor det?

Karl: Fordi den altid holder det hemmeligt, hvr den lægger sine hvide æg.

Lea: Jeg bor på en gård. Blev du bonde?

Karl: Nej, jeg blev brygmester. Jeg ved nu meget om egenskaberne ved forskellige hvedeøltyper. Mange hvedeøl er bløde, andre hvedeøl er uklare, men alle hvedeøl smager vældigt lækkert. Vil I prøve? Jeg har nogle flasker her i mig køkken.

Lea: Men bedstefar Karl, Ida og jeg er for små til at indtage hvedeøl. Vi er kun tolv år. Næste måned bliver jeg tretten år.

Karl: Nå ja, måske er det for tidligt. Og måske er det tid til afsked.

Ida: Ja. hej hej, bedstefar Karl.

Lea: Hej hej.

Karl: Farvel, mine små damer!

Lektion 39

Lea: Jeg må køre hjem, jeg skal fodre Mucha.

Ida: Hvem er Mucha?

Lea: Katten. Mucha har brug for frisk vand og kød hver dag.

Ida kæmper med at lægge æggene i sin taske. Pludselig hører man lyden “knæk”, og Ida græder.

Lea: Jamen kære Ida, hvad er der da? Det er bare et æg.

Ida: Jeg græder over Udo! Dér i skoven, mens han skrev på træet, tænkte han ikke på mig. Han tænkte kun på at blive færdig.

Lea: Nej, det går jo slet ikke! Hvorfra ved du det?

Ida: Jeg bad ham om at snitte U + I, men han snitter det modsatte. I + U.

Lea: Holder du af Udo?

Ida: Ja! Og han har slet ikke brug for mig!

Lea: Jeg har brug for dig, Ida. Kan du huske den dag, da Udo sagde “Ha ha, Lea er dum”? Jeg gik direkte til søen og var isøen, da Max kom. Jeg havde følt mig svag og prøvede at lade alt bag mig.

Ida: Det var meget ondt, jeg græd næsten.

Lea: Ja. Men du blev i klasseværelset. Dertil behøver man mod, Ida.

Ida: Jeg har brug for mod selv til at gå med blå og har intet. Det ser du allerede, jeg altid kun i gul. Jeg er også svag, Lea.

Lea: Altså, nu kører vi hjem, du og jeg. Vi kører til gården. Og dér bager vi kager.

Ida: Mener du det for alvor?

Lea: Jamen klart! Jeg holder ganske meget af Max, han har trukket mig op af vandet. Men jeg holder mest af dig, Ida.

Lektion 40

Lea: Ser du, sådan kan man også gøre! Og du, ved du hvad? Jeg har blå hårbånd, du må få dem. Du kan jo sige til mor’en, at de er dukket op.

Ida: Du er jo snedig, Lea. Snedig og fabelagtig. Men jeg er også nødt til at ringe til min mor. Hun skal vide, hvor jeg er.

Lea: Naturligvis. Men det kan vente.

Lea sætter sig på cyklen og kører. Ida kører efter Lea.

I køkkenet på gården slår Ida sine opskrifter p på telefonen.

Ida: Hvilke kager laver vi så?

Lea: Du bestemmer. Jeg tror, vi har chokolade i huset. Eller holder du mest af kager med frugt?

Ida: Hmmm … det ved jeg ikke.

Lea: Så laver vi ganske enkelt begge slags. Vi kan altid dele med naboerne. Altså, først: Hvilke ingredienser skal du bruge?

Ida: Hvedemel, sukker, chokolade, mælk, æg … hvilke frugter har I?

Lektion 41

Lea: Hvilket som helst udvalg fra haven. Æbler, tørrede pærer og kirsebær, dybfrosne jordbær, hindbær, solbær …

Ida: Det er virkelig et udvalg! Jeg vil gerne have æbler, så kunne man koge æblemos og lave fyldte kager.

Lea: God idé, jeg henter en gryde og nogle æbler.

Lea går kort og kommer tilbage.

Ida: Jeg har også brug for en grydeske.

Lea: De er dér.

Lea peger på skufferne, da nogen banker på døren.

Lea: Hvem banker? Er du der, Jochen?

Ida: Hvem er Jochen?

Jochen: Jeg er Jochen! Altså, må man komme ind?!

Lea: Ja ja. (Til Ida): Jochen er min bror, han har INGEN tålmodighed!

Lea åbner døren. Jochen er Leas storebror, han er et hoved højere end Lea.

Jochen: Hvad laver I? Du laver da kun mad om onsdagen?

Lea: Ida og jeg ville bage kager, men først koger vi æblemos.

Jochen: Hm. Jeg skal dække bord.

Lea: Allerede?

Jochen: Ja, før jeg går over til Anton.

Jochen tager tallerkner, glas og bestik.

Lektion 42

Ida koger videre.

Lea: Du? Jeg ville egentlig filme dig.

Ida: Hvad?! Hvorfor det?

Lea: Nå ja, til TikTok. Du burde da have din egen kanal, madlavning og kager med Ida.

Ida: Og hvis det mislykkes for mig?

Lea: Arh, det lykkes da altid for dig, når du bager. Ellers ville jeg ikke foreslå sådan noget.

Ida: Hm. Æblemosen er færdig, lad os lave dejen.

Lea tager æggene fra Karl.

Lea: Adr, to er gået i stykker. Vi var da forsigtige?

Ida: Det går.

Lea tager telefonen.

Ida: Vær sød, Lea, jeg vil ikke på TikTok. Hvis min mor ser det!

Lea: Hvordan skulle det ske? Hun er vel ingen Tiktok-følger?

Ida: Hun er lærer.

Lea: Så filmer jeg ikke.

Lea lægger telefonen i sin lommer, og Idas telefon giver lyd.

Ida: Hej mor … jeg er hos Lea … men vi bager, jeg er ikke færdig … det er jo lørdag, der er ikke skole i morgen … ja, imorgen er søndag … farveller.

Ida ser trist ud.

Lea: Hvad er der? Skal du køre hjem?

Ida: Det siger mor. Jeg vil ikke!

Ida råber ret højt og ser ikke, at Leas far kommer ind i køkkenet.

Horst: Hvad vil du ikke? Og - tilgiv, jeg er Horst. Hvem er du?

Lektion 43

Lea: Ida er en veninde fra skolen. Må hun sove hos mig i dag?

Horst: Ville glæde mig. Øjeblik. Lotte?

Lotte: Ja?

Leas mor Lotte kommer ind i køkkenet.

Horst: Lea har inviteret en veninde, de bager.

Lotte: Alt i orden.

Ida: Min mor vil have, at jeg kører hjem med det samme.

Horst: Nu? Nej, det går ikke, I er slet ikke færdige.

Horst ser, hvordan Ida næsten græder.

Horst: Skal jeg tale med mor’en?

Ida: Hvis hun lytter …

Ida giver Horst telefonen.

Horst: Hallo? Horst Leunbach … glæder mig … naturligvis må min Lea invitere en veninde … det er da lørdag i dag … det kan jeg ikke … fordi jeg har nattevagt ved brandvæsnet … hver søndag? … jeg har sagt nej … jeg er ingen vindbøjtel, fru Heulich. På genhør.

Horst giver telefonen tilbage.

Horst: Ja, du bliver hos os i nat. Lea, har Jochen dækket bord?

Lea: Ja, det har han. Du far? Må vi sove oppe på høloftet?

Horst: Ja, gerne

Horst og Lotte går, de to veninder er igen alene i køkkenet.

Ida: Dine forældre er meget venlige. Jeg er overbevist om, at min mor aldrig bliver lige så venlig. Vi ser næsten ingen mennesker, hun bekymrer sig altid om mine karakterer og glæder sig kun, når jeg har talent for noget.

Lektiom 44

Lea: Så er mine forældre noget andet.

Lotte: Lea og Ida? Er I færdige? Vi ville spise aftensmad, Horst skal jo på brandstationen.

Ida: Vi er egentlig ikke færdige, men kagerne er i ovnen.

Lotte: Godt. I kan hjælpe mig med at dække bordet færdig med brød og så videre.

Lea: Ja.

De sætter sig ved bordet.

Lotte: Horst siger, I vil sove på høloftet?

Ida: Ja, det er sandt. For mig er det næsten et eventyr.

Lotte: Sådan var det også for os, da vi flyttede her til Neuhaus. Vi er vokset op i Berlin og mødte hinanden som naboer i Scheunenviertel. Det var nogle år efter Murens fald. Vi ville arbejde med permakultur, jeg er biolog, Horst er agronom. Her i Neuhaus var en bondegård lille og derfor stadig til at betale, i Vest var de allerede meget store og meget dyre. Vi havde allerede lært i Scheunenviertel, at østtyskere kunne være venlige.

Horst: Den første aften sov du knap nok, husker du det? På høloftet er der ugler, de tudede hele natten.

Ida: Ugler ?! Er de der stadig?

Horst: Ja. Nu er de vant til mennesker, vi købte gården som dødsbo. Uglerne er der og flyver helt stille. Men man ser dem ganske tydeligt, når de flyver forbi.

Lotte: Skal du absolut forskrække Leas nye veninden sådan?!

Horst: Det hedder at forberede. Skulle jeg heller ikke sige noget om vores ugler? Så ville jeg jo være en løgner.

Lotte: Hm! Altså, Ida, gør dig ingen bekymringer - når man ikke er en mus, betyder uglerne ikke nogen fare.

Lektion 45

Ida rejser sig.

Ida: Kagerne er færdige.

Horst: Glimrende! Jeg kan tage nogle med, Bernstein har også nattevagt. (OBS: Bernstein betyder rav)

Ida: Rav? Det er da en smykkesten?

Lea: Bernstein hedder Bernt Steiner, han er fars bedsteven.

Ida: Hvor mange mennesker har nattevagt? Vi har bagt 24 kager, vi ville gemme nogle æg til spejlæg i morgen tidlig.

Horst: Vi er otte mænd. Og du har ret, der ville blive stor ballade, hvis jeg ikke har nok til alle.

Lea: Ja, det er ingen spøg.

Horst: Kan vi måske prøvesmage kagerne hjemme? Før jeg kører på nattevagt?

Lotte: Tager du gas på mig?! Du dyrker da ingen sport, spiller ikke mere tennis. Denne speltsalat med asparges rækker / slår til. To kager om dagen gør dig tyk. Jeg vil ikke have en tyk mand.

Horst: Hm! Du, Ida - din mor ville meget gerne have, at du kommer hjem i aften. Hun sagde noget om gudstjeneste. Går I virkelig til gudstjeneste hver søndag?

Lektion 46

Ida: Altså - mor kommer fra Stuttgart, hun er katolik. Hun havde aldrig troet, hun skulle blive mor og bad til den hellige Maria i mange år. Nu beder hun kun til den hellige Christoffer. Far rejser rigtigt meget, og den hellige Christoffer beskytter folk, der rejser.

Lotte: Når man sætter sin lid til de hellige …

Ida: Det gør mor. Det gør bedstemor Stanze og tante Christina i Stuttgart også.

Horst: Hvad med din far?

Ida: Far kommer fra Stralsund, han er helt anderledes og ikke katolik.

Lea: Det ville også være specielt. Der er jo meget færre katolikker her i nord.

Ida: Ja, det stemmer. Far har sagt for sjov, at han kun vil bede til den hellige Stefan om at finde en strandkurv og dermed ingen sten på stranden. (NOTE: Stefan blev martyr, da han blev stenet ihjel. Derfor har han med sten at gøre.)

Horst: Stuttgart og Stralsund, det er ellers langt fra hinanden.

Ida: Ja. Mor har studeret historie, far er stenhugger. De mødte hinanden i Stuttgart ved det gamle slot. Mor var der som historiestuderende, far som stenhugger. Nogle stenfigurer var så ødelagte, at de måtte hugges på ny. De er hugget af sandsten. Han arbejder som restaurerings-stenhugger, derfor rejser han så meget.

Lektion 47

Lea: Vil din far ikke bo i Stralsund? Altså, jeg er taknemmelig for, at jeg kender dig!

Ida: Tak. Han tænker altid på de mange folk, der kommer på ferie til Stralsund og Rügen. Derfor vil han ikke bo der. Men han drikker meget gerne Störtebeker øl og andre drikkevarer fra bryggeriet.

Horst: Hvis nogen skænkede Störtebeker til mig …

Horst blinker til Lea.

Lotte: Ja, så ville du være en tyk onkel og ikke min slanke mand!

Horst: Men jeg ville stadig have mit smukke, mørke hår.

Lotte: Og hvad så? Tænk på, at slanke mennesker sjældent er syge. Du ved jo, hvordan Frank sidste år endte sin ferie på sygehuset.

Horst: Ja, jeg ved det.

Lea: Det gør jeg ikke. Taler I om Frank Winkelmann? Han er også ved brandvæsnet og overhovedet ikke slank.

Lotte: Ja, Frank Winkelmann. Han var i Ankara med sin kone. De var på en båd, han faldt ud af båden og sank som et anker, cirka fem meter.

Horst: Og Frank drikker gerne øl. Mange øller.

Ida: Må man det ved brandvæsnet?!

Horst: Nej, gudskelov ikke. Frank drikker kun, når han ikke er i tjeneste.

Horst kigger på uret.

Horst: Jeg må gå, vi ses i morgen. Skænk mig ro i nat.

Horst blinker til Ida.

Horst: Det er min eneste bøn.

Lektion 48

Lotte: Det siger han altid, når han er på vej til brandvæsnet. Han er bange for, at han får et alarmopkald her fra gården. 

Lea: Vær sød, mor, jeg har ikke brug for en påmindelse.

Lotte: Undskyld. Altså, lad os begynde i køkkenet! Tager I alt ud fra bordet? Så vil jeg fylde opvaskemanskinen.

Lea: Det lyder straks godt. Kom, Ida, det vil ikke tage længe, når mor hjælper os.

Ida: Må jeg høre musik? Jeg synger tit, når jeg laver noget kedeligt.

Lea: Jamen klart, du synger jo supergodt.

Lotte: Så må jeg ubetinget høre dig!

Ida: Det er næsten som en prøve … hvor er viskestykket?

Lotte: Det hænger på væggen. Og Ida? Jeg ville ikke skabe en dårlig stemning, du synger, som du vil.

Udefra hører man en cykelklokke.

Lotte: Det må være Jochen. Lad os gemme kagerne, måske er han sulten. Jeg vil ikke have, at han kun spiser kager.

Jochen: Hej mor, jeg bliver ikke længe, jeg tager ud at fiske med Anton. Jeg ville bare hente mine lygter.

Lotte: Det lyder meget fornuftigt. Hvis du fanger sild, spiser jeg gerne jeres fisk. Er du sulten?

Jochen: Næh, jeg har spist aftensmad hos Anton. Ses senere.

Lektion 49

Lea render i køkkenet, mens Ida finder musik.

Lea: Mor? Hvor skal jeg lægge kagerne? Foreløbig kan de blive i ovnen. Måske render der mus ind i køkkenet. Jeg vil ikke ønske mig kager og så blive skuffet.

Ida: Har I mus i køkkenet?

Lea: Ja, ret tit. De er i næsten alle bygninger her på gården, derfor har vi jo Mucha.

Lotte: Og hende har du forsømt nogle dage, frøken Leunbach! Ved du overhovedet, hvor hun er?

Lea: Er hun ikke i det lille hus i egetræerne? Jeg er sikker på, jeg har hørt hende dér. Har jeg drømt det?

Lotte: Nej, hun var der indtil i går, så flyttede hun sin lille familie over til høloftet.

Lea: Sin familie? Mener du de små? Har hun nu sine killinger? Jeg havde drømt om at se fødslen, nu er jeg ægte skuffet!

Lotte: Ja, sådan er det. Mucha var ikke tryg ved killingerne i egetræerne, derfor flyttede hun sine killinger fra det lille hus til høloftet.

Lektion 50

Ida: Så kan vi da ikke sove på høloftet.

Lea: Høloftet er stort, hvis vi er stille, forstyrrer vi ikke Muchas nye liv.

Lotte: Præcis. Altså nu skynder vi os, vi rydder op, så prøvesmager vi kagerne og laver urtete. Eller varm chokolade.

Lea: Er der skummus til chokoladen?

Lotte: Hvis du læser mindst en side i bogen.

Lea: Klarer jeg. Bogen er jo spændende.

Ida: Hvilken bog er det?

Lea: Kaptajn Blaukamm og det knaldrøde metalskib på vej til Tahiti. Kaptajn Blaukamm er sørøver.

Ida: Det lyder spændende!

Lektion 51

Ida: Du Lea? Hvem har malet den her akvaral? Har du malet akvarellen?

Lea: Nej, akvarellen har Jochen malet. Han tager  tit ud at fiske og har også et akvarium. Derfor er hans dør altid fast lukket. Han er bange for, at Mucha æder fiskene i hans akvarium.

Ida: Har hun allerede gjort det engang? 

Lea: Ja, én gang. Hun sprang lige  gennem vinduet i akvariet, hylede på grund af vandet og åd alle fiskene i akvariet. Det var en stor pine for Jochen. Han kaldte hende en plageånd og råbte, at hans akvarium ikke var en kilde til kattefoder.

Ida: Jeg troede, at katte ikke kunne lide vand. Åd hun virkelig alle?

Lea: Ja, næsten alle. Kun nogle små stykker flød rundt i akvariet.

Lektion 52

Lotte: Må jeg vælge musik?

Lea: Opdrager du mig igen med kvalitet?

Lotte: Blah! Kun mit elskede brokkehoved regner det som en pine.

Ida: Jeg vil ikke gøre vrøvl. Hvad er det dér kvalitetsmusik?

Lotte: En tværfløjtekvartet, de spiller et rekviem.

Ida: Det vil jeg gerne høre. Denne her sofa er bekvem, jeg drikker varm chokolade med skummus, er hos en veninde og skal ikke gå til gudstjeneste i morgen.

Lotte: Og jeg vil endda hente et kvadrat chokolade til os.

Lea: Er det chokoladen med kvædefyld?

Lotte: Nej, der var ikke nok kvædemarmelade til mange chokoladekvadrater. Du puttede jo en pæn portion kvvvvædemarmelade i din kvark.

Lea: Hm. Så spiser jeg hellere Idas kager.

Lektion 53

Ida: Tværfløjterne lyder meget smukt. Hvorfor hører man ingen violiner?

Lotte: Fordi det er en tværfløjtekvartet. Der hører ingen violiner til. Men jeg kan spille noget for jer på min violette violin, hvis I vil høre det.

Ida: Du har en violet violin? Hvorfra har du den?

Lotte: Jeg har engang boet i Vaduz for at lære mere om veganisme og vegetarianisme. I Vaduz var der en vagabond, der slet ikke var vulgær (plat, simpel), men derimod egentlig absolvent fra konservatoriet. Han havde spillet i cirkus i årevis.

Ida: Hvad er en absolvent?

Lotte: En absolvent er én, der har absolveret - altså færdiggjort - en uddannelse. En absolvent fra konservatoriet er én, der har taget en musikuddannelse.

Ida: Aha. Tak, nu kan jeg variere mit sprog noget mere. Hvad blev der af vagabonden? Hvorfor var han nødt til at spille i cirkus?

Lektion 54

Lotte: Valenten, hed vagabonden, fik ikke noget arbejde og viste sig så forandringsvillig. Han gik til cirkus og spillede dér. Derfor havde han malet sin violin violet. Det er en helt anden variant end de fleste violiner.

Lea: Ida, har vi tænkt på at putte vanilje i kagerne? Uden vanilje smager kagerne jo ikke (af noget)

Lotte: Ingen bekymringer, Lea, jeg husker, at I ledte efter vaniljesukkeret. Der er helt bestemt vanilje i kagerne.

Ida: Men hvorfor er den violette violin nu her hos dig, Lotte?

Lotte: Mens jeg boede i Vaduz, befandt Valentin sig i et tomrum. Cirkus var lukket, fordi nogle mennesker havde vandaliseret (lavet hærværk mod) teltet. De kaldte sig vampyrerne fra Vaduz og spredte skræk og rædsel blandt indbyggerne. 

   Og så måtte Valenten igen være forandringsvillig. Han begyndte at spille violin på gaden. Han spillede mange violinkoncerter - helt udenad. Som eneste løn ville han have Vademecum (et mærke i mundskyl). Måske havde han en dårlig tand. Dårlig ånde havde han i hvert fald aldrig. Men egentlig ville Valentin være vulkanbestiger. Altså gav han mig sin violette violin, og jeg gav ham en billet til den nærmeste vulkan.

Ida: Det er ellers en spændende historie.

Lektion 55

Nu - hvordan går det med Max, bedstemor Nina, Udo og bedstefar Karl?

Jo, lyt engang:

Max og hans mor er på ferie hos bedstemor Nina. Da de er ved bedstemor Ninas hus, åbner bedstemor døren og hilser på dem begge.

Nina: Hjertelig velkommen min elskede Toni. Og dig, min forelskede Max.

Toni: Tak, men mener du ikke elskede Max?

Nina: Jo da! Men drengen har forelsket sig, det ser man da helt tydeligt.

Toni: Hvad?! Det ser jeg slet ikke! Mener du helt ærligt, at jeg ikke kender min egen Max?

Nina: Hæ hæ - mødre er for tit blinde, når deres børn bliver større. Og glem ikke, at jeg er psykolog.

Toni: Og jeg er børnelæge!

Nina: Ja. Du kender og helbreder børnekroppe. Jeg kender og helbreder sjæle.

Toni: Glem ikke, kære mor, at jeg har kolleger på psykiatriafdelingen.

Nina: Blah! Psykiatere er dårligt mere end pille-uddelere! Toni - din Max har forelsket sig i Lea fra klassen, som det passer til en tolvårig. Du skal ikke gøre noget bestemt. Bare lad ham være, vær opmærksom og tag ham alvorligt. Jeg er sikker på, at han før eller siden betror sig til dig. At være forelsket er en skrøbelig følelse, så at sige.

Toni: Det ved jeg allerede. Og nej, du behøver ikke spørge, om jeg tænker på Elke.

Udo og bedstefar Karl taler slet ikke med hinanden. Er de uvenner om hunde-opdragelse? Overhovedet ikke! De er taget til Hamburg på mini-ferie og er i Miniatur-Wunderland. Og dér kan de begge ikke sige et eneste ord af lutter lykke.